Henrik Ibsens skrifter

Det er nu snart 11 år siden jeg ​sidste gang, i Kristiania, havde den fornøjelse at træffe personlig sammen med Dem. Men i afvigte høst kunde min hustru, efter sin tilbagekomst fra Norge, glæde mig med en beretning om at hun havde sét og talt med Dem deroppe og at hun havde fundet Dem frisk og kraftig ligesom i tidligere tider.

Om end vore veje i de sidste 20 år har været vidt adskilte – på de nævnte flygtige møder nær – så må De være forvisset om at jeg stedse har bevaret Dem i venskabelig erindring og at jeg her ude i det fremmede ret ofte med højagtelse har tænkt på Dem og på de mangehånde hårde kampe, som De i vanskelige tider havde at bestå i hjemmet når De med den for Dem ejendommelige uforfærdethed vakte til live og sejrrig gennemførte ​store foretagender på vor literaturs område.

Også indenfor det private livs grænser har jeg med hjertelig deltagelse fulgt Dem når der bragtes bud om ​hårde tilskikkelser, som havde rammet Dem og ​ Deres højt ærede frue.

Førstkommende 1. maj fejrer De ​en mærkedag, som min hustru og jeg ikke vil lade gå forbi uden at frembære vore bedste ønsker. Gid en lang og lys alderdom endnu må være forbeholdt guldbryllupsparret!